A Fictional Character

Presented at Grønbechs Gård in Hasle, Denmark, 2020

“… F. C. Lunds billedserie, der kom i fire oplag…, den viser da rigtig gamle dragter, ik’? Den har understøttet både tro og drømme!”                 Kilde: ”Hvem sagde nationaldragt?”, Erna Lorenzen

Gennem et kig på gamle porcelænsfigurer og deres fremvisning af bl.a. nationaldragter, tager kunstner, Maria Bang Espersen, os videre til vores samtids interesse for at definere, hvad der er særligt dansk. Det er blevet til en udstilling, der fremhæver begrænsningerne i vores fælles nationale fortællinger.

Udstillingen, A Fictional Character, fokuserer på nogle af de fiktive historier, som fortælles gennem pyntegenstande; figurer der forestiller at fortælle en sandhed i overensstemmelse med virkeligheden, til trods for at de er fiktive fortællinger. Ved at fortælle den udvidede historie om nogle af disse genstande, taler udstillingen til figurernes ødelæggende effekt og deres forbindelse til nutidige sociopolitiske problemstillinger. 

Udstillingen blander fortid og nutid og referer på en og samme tid både guldalderkunst, juleplatten og nutidig politik: I udstillingen sidder porcelænsfigurer fast i og ødelægger glasmontre, Danmarkskanonen er blevet til en serie af porcelænsfigurer og traditionelle danske juleplatter er delvist dækket med nye nutidige ”historier” fra dansk politisk.

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13

Uddybende information

Ofte er det strømninger i tiden, der påvirker de fortællinger, som fremhæves på et givent tidspunkt. Som når bønder i såkaldte folkedragter forevigedes i malerier og fotografier i 1800tallet, eller som når der fra politisk side laves en Danmarkskanon i 2016. Begge havde de til formål netop at fremhæve nationale, folkelige kendetegn, og i begge tilfælde kan vi diskutere oprigtigheden af det, de beskriver som værende specifikt dansk.

Hvad der i 1800tallet og op i det tidlige 20. århundrede, blev præsenteret som folke- eller nationaldragter, var snarere et vidnesbyrd om bybefolkningens forestillinger om, hvad livet på landet indebar, end det var faktuelt. Som regel var det et romantisk, ufuldendt, og til tider et forvrænget, billede af landlivet og bøndernes klæder, som blev præsenteret. Ligeledes repræsenterede danmarkskanonen et ønske i regeringen om at specificere et ”os” – og dermed indirekte også et ”dem”- og er blot et af flere initiativer i vor samtid der tilstræber det samme. Af de 10 værdier som idag indgår i danmarkskanonen, er det trods alt kun det danske sprog, som ikke kan siges at findes i andre lande i lige så vid udstrækning, og nogle punkter kan endda diskuteres, om de overhovedet kan klassificeres som danske. Alligevel eksisterer Danmarkskanonen.

At man tilbage i 1800tallet begyndte at romantisere bondelivet, påvirker fortsat vores syn på os selv som folk. Et eksempel er juleplatten, som endnu er i produktion, (siden 1895) og som konsekvent giver et meget idyllisk billede af Danmark.

Den idyl, som findes i platterne, synes dog fjern, hvis man ser på diverse politiske tiltag gjort over den seneste årrække. Men til trods for denne modsigelse mellem to repræsentationer og til trods for de faktiske hændelser i dansk politik, eksisterer der fortsat en stærk ide herhjemme om Danmark, som et særligt dejligt land og Juleplatten bidrager til denne selektive fortælling.

A Fictional Character er en udstilling, som kommenterer på det selektive ved vores nationale fortællinger. Hvordan vi, tilsigtet eller ej, fremhæver nogle aspekter mere end andre, når vi diskuterer ”danskhed”, og derved gør den udvalgte fortælling til virkelighed. I den nationale fortælling er det som oftest de mindre smigrende sider af vores fællesskab, som udelades. Udstillingen lægger op til, at vi må forstå hvor vores fortællinger fejler og indrømme de faktiske forhold, hvis vi ønsker, at Danmark i fremtiden skal leve op til vores forestillinger.